Forside

     Hvem er vi

     Butikken

     Børnecafeen

     Byarbejde

     Frivillig

     Links

     Kontakt

 

 

 

Hvem er vi

Kirkens Korshærs Byarbejde på Christianshavn er en del af Kirkens Korshærs arbejde.    Vi har Genbrugsbutik, Byarbejde og Vasketeria.

Kirkens Korshær er en privat, social hjælpeorganisation tilknyttet Den danske Folkekirke. Kirkens Korshær har sit virkeområde blandt samfundets mest marginaliserede og udstødte grupper, narkomaner, psykisk syge, alkoholikere og hjemløse etc.

Kirkens Korshærs arbejde omfatter drift af varmestuer, natvarmestuer, herberger, bofællesskaber, byarbejde, fængselsarbejde, behandlingsarbejde for narkomaner og belastede familier, Sct. Nicolai Tjenesten og Mariatjenesten.

Kirkens Korshær har 350 ansatte - og ca. 6000 frivillige medarbejdere. Kirkens Korshærs hjælpearbejde understøttes af staten, amter og kommuner, men drives hovedsageligt for privat indsamlede midler. Den årlige drift beløber sig til lidt over 120 mio. kr. årligt, hvoraf omkring halvdelen er private midler (private bidragsydere, indsamlinger i korshærskredse, genbrugsbutikker m.v.).